Barika40Lørdag den 6. maj 2017 gik turen mod Grenå, hvor Barika skulle op til 40t/1000m schweissprøve. Vejret var super fint, omend en anelse tørt, og bilen boblede af spænding. Mange måneders hård og intens træning skulle stå sin prøve. Egentlig ved vi jo godt, at Barika kan udredde spor, også dem som er 40 timer gamle, men det er alligevel altid noget særligt i et ukendt miljø. Barika blev anvist kassen og lynhurtigt fandt hun anskudsstedet, hvorefter hun trak sikkert de næste 20 minutter og efter 1000 meter var skindet fundet. Barika blev derved den første Ridgeback, som har bestået den danske schweissprøve på 40t/1000m, og hun har dermed også kvalificeret sig til DM i schweissspor.

RR-klubbens schweissprøve i Frederikshåb Plantage.
Årets Brugshunde 2016/17