Vi kørte til Hamborg den 21. marts 2014, hvor Zola og Caito nød hinandens selskab, hvilket resulterede i 1. parring. Dagen efter mødtes vi igen, og endnu et glædeligt gensyn og en forhåbentlig vellykket 2. parring kom i hus. Vi har bestilt tid til en scanning onsdag den 16. april, hvilket vi glæder os meget til. Imellemtiden vil den søde ventetid gå med lidt rally træning, og den forhåbentlig sidste prøve i rally øvet klasse – men hvem ved, hvad der sker på dagen. Pt. opfører Zola sig meget drægtig og hun er både meget træt og MEGET SULTEN. Vi kontakter alle som står på vores hvalpeliste efter scanningen, så vi kan lave en aftale om at ses, hvis der er hvalpe i maven.