Thukela Barika By Caito 
Barika er fra vores B-kuld, født den 22. maj 2014. Vi fik 9 hvalpe, hvoraf der var 5 tæver og 4 hanner.

Stamtavlenr. DK10075/2014

Højde 64 cm
Vægt 33 kg
HD: A/A(fri)
AD: 0/0(fri)
OCD: fri
DM: N/N(fri)
Dilute DD(fri)
EOAD: Fri
Komplet og korrekt saksebid
Stamtavle(tryk på stamtavle)

Barikas titler: DKSCH(V) SEVCH NOVCH NORDSCH(V) LP1 RBM LP2 RØM

1. præmie: Schweissprøve 3t/400m.
1. præmie: Schweissprøve 3t/600m.
1. præmie: Schweissprøve 20t/400m.
1. præmie: Schweissprøve 20t/1000m. Hermed blev hun “Dansk Schweiss Champion”, DKVSCH.
1. præmie: Schweissprøve 40t/1000m. Hermed kvalificeret til DM i 2017, 2018 og 2019.
Svensk Vildtsporschampion, SEVCH
Norsk Vildtsporschampion, NOVCH
Nordisk Vildtsporschampion, NORDSCH(V)

1. præmie: LP1(Lydighedsprøve), inviteret til DM i 2016.
1. præmie: LP2
2. præmie: LP3

RBM(Rally Begynder Mester)
RØM(Rally Øvet Mester)

Årets Brugshund, i RR-klubben, 2015/16
Årets LP1 hund, i RR-klubben, 2015/16
Årets Schweisshund 20t/400m, i RR-klubben, 2015/16
Årets Schweisshund 20t/1000m, i RR-klubben, 2015/16
Årets Brugshund, i RR-klubben, 2016/17
Årets LP1 hund, i RR-klubben, 2016/17
Årets LP2 hund, i RR-klubben, 2016/17
Året Rally Øvet hund, i RR-klubben, 2016/17
Årets Schweisshund 40t/1000m, i RR-klubben, 2016/17
Årets Brugshund, i RR-klubben, 2017/18
Årets LP2 hund, i RR-klubben, 2017/18
Årets Schweisshund 40t/1000m, i RR-klubben, 2017/18
Årets Brugshund, i RR-klubben, 2018/19
Årets LP2 hund, i RR-klubben, 2018/19
Årets Schweisshund 20t/1000m, i RR-klubben, 2018/19
Årets Schweisshund 40t/1000m, i RR-klubben, 2018/19

Barika er blevet udstillet to gange i baby klassen og har fået SL(særdeles lovende) hver gang. Den første kritik lød: “good head with nice dark eyes, good bone and feet, good topline, moves well front and back” og den anden kritik lød: “beautiful puppy, promising proportions, little short in chest, nice forechest, good angulation, good head, nice presentation”.
Ved Ridgeback dagene i september 2015, blev Barika udstillet i juniorklassen, hvor hun blev tredje bedste tæve med “Excellent” og CK(Championkvalitet). Kritikken lød: “15 months, dark red wheaten, excellent type, nice head, correct ear size, enough neck, correct shoulder, deep chest, correct back, correct tail set , moved very well, lovely character”. Siden er Barika også udstillet et par gange i åben klasse og har fået særdeles flotte kritikker.

Barika er en skøn, glad og tillidsfuld hund. Hun har været meget vedholdende og stædig i forhold til at hævde sin ret til at ligge i vores seng og sofa, og vi kan være i tvivl om hun nogensinde vil acceptere at senge og sofaer er hundefrit område.

Barika har gået til lydighedstræning og i en alder af 11 måneder var hun til sin første lydighedsprøve, hvor hun opnåede en 3. præmie. Vi har trænet schweiss fra Barika var ganske ung og der er ingen tvivl om, at Barika, som de fleste andre hunde, nyder denne form for træning. Den 12. april 2015 var hun til sin første schweiss-prøve, hvor hun gik et 400 meter/3 timers spor til en flot første præmie. Allerede den 9. maj 2015 var hun til sin næste prøve, hvor hun gik et 600 meter/3 timers spor igen til en flot første præmie. Begge gange fik hun meget stor ros fra dommerne vedr. sporsikkerhed og tempo.I efteråret 2015 bestod hun 400 meter/20 timers spor med en 1. præmie, som den yngste Ridgeback i Danmark nogensinde. I 2016 er hun blevet både dansk-, svensk- og norsk- vildtsporschampion og har dermed opnået titlen som Nordisk Vildtsporschampion,som den tredje Ridgeback i Danmark, og den suverænt yngste Ridgeback nogensinde. I vores øjne er Barika Danmarks bedste og mest alsidige Ridgeback og vi tvivler på, at der nogensinde kommer en Ridgeback af hendes kaliber igen.

Barika er en dejlig hund, som elsker når vi får besøg af både mennesker og hunde. Hun modtager alle med sin nysgerrighed og glæde, men falder hurtigt til ro og lægger sig på sin pude. Hun opsøger gerne sine bedste hundevenner på egen hånd, hvilket vi ihærdigt prøver at afvende hende med. Barika kan bruge lang tid i vores have på at studere fugle, og efterhånden har hun opgivet at fange dem, men nyder vist mere deres selskab.