Vores mål er at opdrætte sunde, arbejdsvillige og afbalancerede Ridgebacks efter racens standard. Det er vigtigt for os, at vores hvalpe får den bedste start på livet, og de vil selvfølgelig vokse op i vores hus og have. Alle Thukela hvalpe bliver født i vores soveværelse, hvor fødekassen står de første tre til fire uger. Det betyder, at vi døgnet rundt er sammen med mor og hvalpe, så vi sikrer os de mest rolige og optimale betingelser for både mor og hvalpe. Så snart hvalpene er klar til lidt flere løjer, så rykkes de ind i hvalpegården, som er placeret i vores køkken alrum. Her vil de have en tryg base, frem til de flytter hjemmefra, hvor de kan slappe af og trække sig tilbage fra indtryk, når de har været ude at studere resten af huset, haven, skoven, stranden, plejehjemmet mv.
Vi bruger tid og kræfter på den bedst mulige socialisering, og har høje krav til os selv, så vi derved sikrer os, at hvalpene får den bedst mulige bagage med sig, ind i livet i deres nye familier. Når hvalpene er i slutningen af deres syvende/begyndelsen af deres ottende leveuge , kan vi for alvor se, hvilken egenskab den enkelte hvalp er i besiddelse af og det vil være her, at vi matcher den enkelte hvalp til dens fremtidige familie.
Vi vil altid være tilgængelige for spørgsmål og opretter en lukket gruppe på Facebook, hvor vi kan følge og dele alt, hvad et hundeliv kan bringe af fornøjelser, bekymringer, glæder, frustrationer, fester og sorger. Det er vigtigt for os, at vores hvalpe kommer til kærlige og aktive hjem, som er villige til at sætte sig ind i racen og forstå dens specifikke behov. Vi vil derfor altid møde vores kommende hvalpeejere, inden hvalpene bliver født, så vi sammen kan tale om forventninger og ønsker.
Vi vil altid følge retningslinjerne fra Dansk Kennelklub og Rhodesian Ridgeback Klubben i Danmark. Vi er medlem af begge organisationer.
Når du køber hvalp hos os, får du:
Vi forventer af vores hvalpekøbere: